Inddragelse af børn og forældre

Inddragelse, deltagelse og samarbejde omhandler også i høj grad om at opbygge relation og tillid mellem barnet, forældrene og fagprofessionelle. Vi har som fagprofessionelle en vigtig opgave med at sikre en tillidsfuld relation. Heri ligger også en drøftelse af relationen til forældrene. Det handler derfor om løbende at sikre, at forældrene:

• Får meget taletid på møderne
• Løbende spørges til indholdet
• Spørges om mødets form giver mening
• Oplever, at deres perspektiv tillægges værdi

Inddragelse og deltagelse af børn, unge og forældre vil tage afsæt i nedenstående model:

Det modellen bygger på og skal bruges til i Sammen om trivsel er, at:

• Der skal opbygges et tillidsforhold mellem barnet, forældrene på den ene side og fagpersonerne på den anden. Det har stor betydning for rækkevidden af inddragelses- og deltagelsesmulighederne.
• Værdien af barnets perspektiv skal tillægges stor værdi af de fagprofessionelle.
• Børn og forældre skal have mulighed for at give udtryk for deres perspektiv.
• Børn og forældre skal have mulighed for at blive deltagende.
• Børn og forældre skal have mulighed for indflydelse på beslutningsprocessen omkring deres vanskelighed og trivsel.

For at kunne understøtte et barns trivsel er det afgørende, at der er deltagelse, dialog og samarbejde mellem barnet og forældrene ellers bliver effekten af det tværprofessionelle samarbejde reduceret. Det gælder i alle led lige fra det tidlige forebyggende arbejde til de mere indgribende indsatser, fordi fagpersonernes kendskab til hele barnets situation altid vil være begrænset.

Et godt og gensidigt samarbejde med forældrene er betinget af ligeværdighed, og at der skabes et tillidsfuldt rum, hvor forældrenes viden og perspektiver ift. barnet kan bringes i spil. Hvis ikke barnet og forældrene har medindflydelse på de indsatser, der igangsættes, har de ikke bare vanskeligt ved at tage ejerskab, men der er samtidig en risiko for, at der kommer modstand mod den hjælp, de professionelle forsøger at give barnet. Forskning og praksis peger på, at når barnet deltager aktivt i det tværprofessionelle samarbejde har det ofte en positiv betydning for både den indsats, der igangsættes og den effekt, det har for barnet, som i højere grad er tilbøjelig til at tage ejerskab til indsatsen.

Udgangspunktet for den faglige ramme er, at vi kan inddrage og skabe betingelser for deltagelse samtidig med, at barnet oplever sig taget vare på, på selve mødet. Det kan bl.a. ske ved at:

• Forberede omhyggeligt mødet med barnet.
• Give barnet valgmuligheder, så det kan være med til at forme mødet, så det bliver holdt på en måde, der føles tryg og meningsfuld for det.

Det betyder også, at vi skal lytte til barnets input og ønsker til rammerne for mødet og have mod til at gå med på de forslag, de har. Vi skal sætte os i børnenes sted og forestille os den bedste måde, vi kan tale om deres trivsel på.

Måder, hvorpå de fagprofessionelle kan varetage barnets perspektiv i samarbejdet omkring barnet, er:

• At fagprofessionelle taler om barnet nuanceret og har fokus på de vilkår barnet gives (i de forskellige kontekster og via de professionelle) for at håndtere disse problemer. Dette for at sikre, at barnet ikke omtales som ”problemet” eller et ”problembarn”.
• At fagpersoner rationelt og velbegrundet videregiver deres viden om barnets perspektiv i det omfang, de har kendskab til det.
• At fagpersoner i dialogen spørger ind til de øvrige fagpersoners viden om barnet/den unge og muligheder for at støtte barnet.
• At fagpersoner har et kritisk perspektiv på de øvrige fagpersoners viden om barnet. Det fagpersoner mener om barnet, er ikke hele sandheden om barnet eller barnets perspektiv, men de voksnes perspektiv på barnet.
• Vær opmærksom på de børn, som ikke er så vant til eller stærke i at tale med voksne for her kommer de traditionelle inddragelsesmetoder til kort.

Når mødet afsluttes er det vigtigt, at der sammen med barnet og forældrene:

• At der gøres status over mødet
• At konklusioner, mål og indsatser ridses op.
• At der aftales nyt møde eller hvornår gøres der status.
• At der rundes af i forhold til, at forældre "følges behørigt til dørs". Hvis barnet eller forældrene ikke har deltaget i trivselsmødet, skal de inddrages og orienteres om mødets aftaler, som findes i Hjernen & Hjertet. De skal gives mulighed for at komme med deres perspektiv på beslutningen og have indflydelse på om det er den rette beslutning.

Kan anvendes i samtaler alene med barnet, sammen med en voksen eller hele familien.

Tager udgangspunkt i spørgsmålene:

Hvad bekymrer?

Hvad fungerer?

Hvad skal der ske?

Det behøver ikke være en lineær proces, man kan sagtens springe mellem spørgsmål der passer ind i de forskellige huse, alt efter hvad der fungerer bedst. 

Man kan overveje om barnet skal tegne husene eller farvelægge dem før eller under samtalen.

Indholdsmæssigt minder Troldmanden og Feen om De Tre Huse, men grafisk adskiller den sig.

På troldmanden eller feens tøj skrives (eller tegnes) bekymringerne/problemerne, sådan som barnet oplever dem.

På troldmandens kappe eller feens vinger skriver man de gode ting i barnets liv.

I taleboblen eller stjernen skriver (eller tegner) man barnets ønsker og håb for fremtiden.

Barnet kan eventuelt farvelægge troldmanden eller feen før eller under samtalen.

Vurdér selv om det fungerer bedst at tage spørgsmål til bekymringer/gode ting først eller at springe frem og tilbage.

Tal med barnet om, hvor det synes det befinder sig på skalaen. Stil uddybende spørgsmål, hvormed spørgsmålene fra tidligere også bliver afdækket.
Hvad bekymrer? Hvad fungerer? Hvad skal der ske?

Husk at følge barnets tempo. Det er et spørgsmål om tillid – som både skal vindes og værnes om!

Jo flere positive ting vi får talt om/skrevet ned, jo lettere blive det at tale om de svære ting – også når forældrene inddrages

Mirakelspørgsmålet: Bed barnet forestille sig, at der kommer en tryllefe forbi om natten mens barnet sover. Feen svinger sin tryllestav over barnets hus, og alle problemer er nu forsvundet. Nu er alt ligesom barnet kunne ønske sig. Hvad er det første barnet vil lægge mærke til næste morgen, hvor alle problemerne er forsvundet?

Det fjerde hus: ”huset, vi ikke viser mor endnu” eller ”ikke endnu-huset” – kan bruges hvis barnet ikke er tryg ved at dele svære ting om mor/far/hjemmet. På den måde får vi alligevel indsigt, og måske det alligevel efterfølgende er okay for barnet, at det svære deles med mor/far.